Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal sled sig til sejr mod formsvage Everton

Af Redaktionen
01.03.2015 Kl. 15:59
Arsenal gled tilbage på ligaens tredjeplads, da de med lodder og trisser besejrede Everton hjemme på Emirates Stadium. Udskældte Olivier Giroud blev matchvinder for The Gunners. 

Arsenal og Everton havde begge hårdt brug for point i søndagens sene Premier League-duel, og derfor var det to relativt nervøse mandskaber, der kom ud af omklædningsrummene på Emirates Stadium. Everton var bedst ude af starthullerne, og havde en tidlig chance ved Romelu Lukaku, men hjemmeholdet tog langsomt over som halvlegen skred frem, og kort før pause gav det pote foran gæsternes mål.

Et hjørnespark havnede for fødderne af den franske skarpretter, Olivier Giroud, som med en kontrolleret afslutning udplacerede en chanceløs Tim Howard, og leverede føringsmålet til de lettede hjemmefans. Everton kom stærkt ud efter pausen, og havde i startminutterne sporadiske muligheder for at udligne, men hverken Romelu Lukaku eller Kevin Mirallas havde held med at passere den colombianske keeper, David Ospina, der fik god hjælp af et heroisk hjemmeforsvar, der blandt andet bestod af den brasilianske nyerhvervelse, Gabriel Paulisa, som henviste en underpræsterende Per Mertesacker til bænken. 

Indskiftede Aaron Lennon kom tæt på for gæsterne med et kvarter igen, da han tæt under mål sparkede lige på Ospina efter et fornemt oplæg af Seamus Coleman, men tættere på kom Everton ikke. I stedet lukkede tjekkiske Tomas Rosicky opgøret i slutminiutterne på et afrettet langskud, og dermed besejrede Arsenal den kriseramte Merseyside-klub med 1-0 i egen hule. Med sejren sparkede The Gunners sig tilbage i ligaens top 3, et point foran Manchester United, og fire point efter Manchester City.

Nederlaget betyder omvendt for Everton, at de fortsat må kigge nedad i tabellen. Således har Roberto Martinez' tropper blot seks point ned til nedrykningsstregen forud for midtugens udekamp mod Stoke. Arsenal gæster onsdag QPR og Loftus Road. 

Annonce