Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kyniske Liverpool straffer City-fejl

Af Gustav Tornby
01.03.2015 Kl. 13:53
Der var dømt kæmpeopgør på Anfield i dag, hvor ligaens nr. 6 tog imod ligaens nr. 2 - og Liverpool trak det længste strå i en 2-1 sejr over Manchester City.   

Kampen startede i et hektisk tempo, og var propfyldt med chancer i begge ender. 

Den første tilfaldt Liverpool efter en skidt aflevering fra Fernandinho til Kompany, som ikke formåede at tæmme den dårlige aflevering fra brasilianeren. Her opsnappede Raheem Sterling bolden, spillede den videre til dagens kaptajn, Jordan Henderson, som resolut sparkede bolden op i det modsatte målhjørne, uden chance for den engelske landsholdskeeper Joe Hart. 

Det høje tempo fortsatte – efter et par fikse driblinger udenfor feltet finder superangriberen Agüero angrebskollegaen Edin Dzeko, som udviser strålende ro og sparker bolden mellem benene på belgiske Simon Mignolet og ind i netmaskerne til 1-1. 

Den næste store chance var til Adam Lallana, som brager til bolden i det lille felt – dog endte forsøget lige akkurat forbi venstre målstolpe. Dermed var pausestillingen 1-1. 

Anden halvleg startede som den første. I et hæsblæsende tempo. Efter 46 spillede minutter var Agüero tæt på at forbipassere Simon Mignolet, men argentinerens hovedstød sejlede snævert over målrammen. 

Hernest fulgte en periode, hvor det var som om, holdene skulle finde fodfæstet, men denne periode blev afløst af 2-1 målet til Liverpool efter 75 minutter, som kom efter en fantastisk aflevering til Philippe Coutinho, som modtager bolden, og skyder på mål fra ca 25 meters afstand. Han fuldendte det perfekte angreb ved at sende bolden forbi Joe Hart og ind i højre side af målet. 

Manchester City satte sig på bolden, men Liverpool truede på kontraangreb. Til trods for et par halvstore chancer til blandt andet David Silva, så formåede Manchester City ikke at score, hvorfor kampen endte 2-1 til Liverpool.

Med resultatet rykker formstærke Liverpool op på ligaens 5. plads, 7 point efter ligaens nr. 2, Manchester City. 

Annonce