Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

WBA-profil kaldes til samtale med chefen

Af Alexander Falk
02.03.2015 Kl. 17:41
Stéphane Sessègnon skal i denne uge til samtale med WBA-manager, Tony Pulis, efter weekendens dive-skandale mod Southampton.   

Den 30-årige West Bromwich Albion-profil, midtbanespilleren Stéhane Sessègnon, er blevet kaldt til samtale med manager Tony Pulis efter en hændelse i weekendens 1-0-sejr over Southampton. 

Ti minutter før slutfløjt var alles øjne nemlig rettet mod Sessègnon, da han kom i infight med Southamptons Nathaniel Clyne og divede sig til et gult kort inde i feltet.

– Jeg har set på det (tv-billederne, red.), men jeg taler med Sess først, og derefter kan jeg tale med andre om det, udtaler Pulis ifølge Daily Mail og fortsætter: 

– Det er overhovedet ikke sjovt at skulle tale om. Og det skulle aldrig have været sket. 

– Jeg forventer ikke, at mine spillere diver. 

Sejren over Southampton sendte West Bromwich op på rækkens 13. plads med samme antal point, 30, som Crystal Palace på 12. pladsen. 

Annonce