Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa tog tre vitale point i overtiden

Af Jeppe Augustsen
03.03.2015 Kl. 21:50
Det lignede længe en uafgjort, men i kampens sidste sekunder fik Aston Villa tildelt et straffespark, som Christian Benteke sikkert eksekverede.

Jores Okore var med fra start og spillede også hele kampen, da Tim Sherwoods tropper tog alle tre point hjemme over West Bromwich.

Hjemmeholdet tog føringen efter 22 minutters spil, da Gabby Agbonlahor blev sendt afsted og sikkert gjorde det til 1-0.

Føringen varede frem til det 66. minut. Efter et hjørnespark headede Joleon Lescott bolden ind til en fri Saido, der med sin tolvte sæsonscoring gjorde det til 1-1.

Det lignede dermed et point til begge mandskaber, men i kampens dybe overtid begik Ben Forster et straffespark, og det eksekverede Christian Benteke sikkert.

Med de tre point kravler Aston Villa op på 17. pladsen med 25 point og er dermed fri af nedrykningsstregen.

Annonce