Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini: Frygter ikke for mit job

Af Gustav Tornby
03.03.2015 Kl. 15:21
Manuel Pellegrini er sikker på, at han vil beholde sit job hos Manchester City, til trods for, at man ingen medaljer får i denne sæson. 

Det ligner pt, at City skal indstille sig på en trofæløs sæson, efter man i sidste uge fik nederlag til henholdsvis Barcelona og Liverpool, hvilket efterlader Citys CL- og PL-håb i ruiner. 

Pellegrini blev udsat for meget kritik for sine taktiske dispositioner i de to kampe, og der har været intens spekulation om, at han kunne være på vej væk fra Etihad, medmindre han kan, på en eller anden måde, redde deres sæson. 

Imidlertid insisterer chileneren på, at han ikke mærker presset, og er sikker på, at han vil forblive manager til næste sæson, endda hvis han ikke formår at få en sejr i enten Champions League eller Premier League. 

– Jeg har ikke noget pres på mig, der lyder, at jeg hver sæson skal vinde et trofæ for at blive her, udtaler Pellegrini.

– Jeg føler ikke noget pres, specielt ikke fra medierne. Jeg føler kun pres når jeg ser mit hold spille på den måde, jeg vil have dem til at gøre. 

Før Pellegrinis ansætning snakkede direktør Ferran Soriano om en ambition om at vinde fem trofæerpå fem sæsoner. 

Pellegrini vandt to i sin første sæson, Premier League og Liga Cuppen, men chileneren insisterer på, at han ikke har fået noget at vide om nogle minimumsforventninger per år. 

Chileneren sagde om sagen: 

– Da jeg skrev under på kontrakten, fik jeg ikke at vide, at jeg skal vinde en titel hver år, eller at jeg skal vinde fem trofæer i fem år. Det var noget Ferran sagde. Det er meget normalt. 

– Man ved aldrig i fodboldens verden. Der er flere mulige måder at analysere sæsonen på. Titler er vigtige, men det er ikke den eneste vigtige ting. 

Pep Guardiola, Diego Simeone og Carlo Ancelotti er allerede blevet nævnt som mulige arvtagere til Pellegrini, men han er ikke nervøs. 

– Jeg tænker kun på nu'et. Man ved aldrig, hvad der sker i fremtiden. Man ved ikke, om vi slår Barcelona, eller er ude af Champions League. 

– Jeg har 25 år af erfaring i at være manager i vigtige, store klubber, og jeg har aldrig følt mig presset. 

Pellegrinis Manchester City er i ligaen 5 point efter ligaens nr. 1, Chelsea, som også har spillet en enkelt kamp mindre end Pellegrinis mandskab. 

Annonce