Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam advarer mod Costa

Af Søren Nørgaard
04.03.2015 Kl. 07:32
Sam Allardyce har advaret sine forsvarsspillere om ikke at gøre Diego Costa sur i onsdagens Premier League-kamp mellem West Ham og Chelsea. 

Diego Costa har indtil videre scoret imponerende 17 mål i sin debutsæson for Chelsea, men samtidig har den spanske landsholdsangriber også markeret sig med sin fysiske spillestil, som har kostet ham nogle karantænedage. 

Senest i januar måned måtte Costa en tur på sidelinjen i tre kampe, fordi han havde trådt på Liverpools Emre Can, ligesom han har fået otte gule kort i løbet af sæsonen. 

I aften tørner Chelsea sammen med bysbørnene fra West Ham, og forud for kampen har West Ham-manager Sam Allardyce advaret sine spillere imod at gøre den 26-årige spanier sur:

– Jeg har sagt til mine forsvarsspillere, at de ikke skal gøre Diego Costa sur i løbet af kampen, siger Allardyce. 

– Nogle mener, at Costa bliver endnu mere motiveret af nærkampene, hvorfor vi skal forsøge at undgå det i løbet af kampen. 

Advarslen skal dog ikke ses som værende ensbetydende med, at Winston Reid og co. ikke skal holde øje med Costa, da han er blandt ligaens farligste angribere:

– Når det så er sagt, så kan Costa udrette mange ting, hvilket gør ham til en god angriber. Han kan være ude af kampen i en time og så pludselig stå det rigtige sted, så vi skal stadig være opmærksomme på ham, slutter Allardyce. 

Annonce