Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjernes retssag udskudt

Af Daniel Sichlau
04.03.2015 Kl. 08:01
Manchester United-stjernen Ander Herrera, der tidligere har spillet for Real Zaragoza, kan ånde lettet op for nu. Den spanske domstol har udskudt matchfixingsagen, der implicerer Real Zaragoza & Levante-spillere og ledere, til slutningen af denne sæson. Det skriver The Guardian.

Matchfixingsagen, der har skabt røre i den spanske fodboldverden, er udskudt indtil sæsonerne er spillet færdige i de europæiske ligaer. Det sker eftersom at den spanske domstol ikke har kunnet lokalisere de 42 vidner, man har indkaldt. Dermed slipper Ander Herrera, der er indkaldt eftersom at han spillede for Real Zaragoza i maj 2011, hvor klubben efter sigende skulle have betalt Levante for at lade dem vinde en afgørende kamp og dermed overleve i den spanske liga, for yderligere virak indtil sommerpausen. Indtil nu har Herrera bedyret sin uskyld og udtalt at han har ren samvittighed. 

Det er dog ikke kun Herrera der kan ånde lettet op. Swanseas ecuadorianske wing Jefferson Montero var udlejet til Levante i perioden, hvor matchfixingen skulle have fundet sted. Han kan også koncentrere sig om spillet på banen for nu.

 

Annonce