Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Young: En utrolig vigtig sejr

Af Jeppe Augustsen
04.03.2015 Kl. 22:12
Ashley Young blev sen matchvinder på St. James' Park, og han glæder sig over de tre vigtige point.

Det lignede længe en pointdeling mellem Newcastle og Manchester United, men et minut før tid scorede Ashley Young et af karrierens nemmeste mål.

Tim Krul blev presset og sendte den direkte ud til Ashley Young, der let kunne sparke bolden ind i et tomt mål. Sejren var meget vigtig for De Røde Djævle, da de andre tophold også vandt, fortæller matchvinderen.

– David De Gea var igen fremragende. Det var en hård sejr. Vi vidste, at vi skulle have de tre point, og det gjorde vi til sidst, siger han til BBC.

– Vi hørte, at de andre også var på sejrskurs, så sejren var utrolig vigtig. Wazza (Wayne Rooney, red.) arbejde hårdt og pludselig var bolden foran mig, og så puttede jeg den i kassen, slutter Young.

Annonce