Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helenius: Mange kliker i Aston Villa

Af Marcus Sørensen
05.03.2015 Kl. 16:44
Nicklas Helenius taler ud om sin tid i Aston Villa, der langt fra har været en dans på roser for nordjyden.

I sommeren 2013 gik Nicklas Helenius' drøm i opfyldelse, da han blev købt fri af Aston Villa i barndomsklubben, AaB.

Danskeren havde dog mere end svært ved at finde sig til rette i England, hvor kulturen bestemt ikke passede den lange nordjyde. 

– Man er ikke venner på samme måde. Man er konkurrenter, desværre, fortæller Helenius i et interview med TV2 Nord.

– Du viser også, at du er fodboldspiller. Du skal komme i tøj til mange penge, og det var slet ikke mig. 

– Der var mange kliker i omklædningsrummet, men sådan var det bare. Man skulle prøve at finde sit sted at være, men det fandt jeg nok aldrig.

– Jeg snakkede meget med Nathan Baker (stopper hos Aston Villa, red.), men det var også det, hvor jeg følte, at jeg havde én, jeg kunne gå hen til. Det er ikke nok i så stor en trup.

– Os nye spillere fik også vores ture engang imellem, hvor man fik hængt sit tøj op i en lampe eller sådan. Det var sgu sjovt nok, men jeg havde svært at finde mig ind i livet og den måde, man var på i England, slutter Helenius.

Danskeren er nu tilbage i AaB, hvor han er udlejet for resten af sæsonen. Herefter vil han have ét år tilbage af sin kontrakt med Aston Villa, men nordjyden har tidligere udtalt, at han ikke vil tilbage til Villa.

Annonce