Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Racisme-offer afviser Chelsea-invitation til PSG-kamp

Af Marcus Sørensen
06.03.2015 Kl. 17:00
Manden der blev offer for racisme i Paris, da Chelsea-fans nægtede at lade ham stige på metroen, har takket nej til Chelseas invitation om at komme til London for at se returkampen mellem Chelsea og PSG.

Chelsea rejste hjem fra Paris med et ganske fint 1-1 resultat i bagagen, men med sig havde de også en skamplet, som en lille gruppe Chelsea-fans havde påført klubben, da de nægtede at lade en sort mand stige på metroen i Paris efter Champions League-opgøret. SE EPISODEN HER

Fem Chelsea-supportere har fået karantæne fra Stamford Bridge, mens efterforskningen af sagen, der blev fanget på video, fortsat er i gang. Ingen er hidtil blevet dømt, men Chelsea har forsikret, at de, der bliver kendt skyldige, vil få en karantæne på livstid fra Chelseas fodboldkampe. 

Som et plaster på såret har Chelsea tilbudt Souleymane S, som han omtales i medierne, at komme til London for at overvære returkampen mellem Chelsea og PSG, men dette har franskmanden afvist. 

– Det er for tidligt at tage til en fodboldkamp for min klient. Han var meget chokeret over, hvad der skete ved metroen, siger offerets advokat, Jim Michel-Gabriel. 

Souleymanes repræsentant fortæller dog, at man vil mødes med Chelseas officials, men ikke i forbindelse med en kamp, da det er for tidligt for offeret. 

Annonce