Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodwell: Enhver kamp er som en finale

Af Morten Bruun Jørgensen
06.03.2015 Kl. 09:56
Jack Rodwell vil slutte sæsonen stærkt af, efter han vendte tilbage på grønsværen for Sunderland i tirsdags pointdeling mod Hull City.

Der er 10 kampe tilbage af sæsonen, og den tidligere Everton- og Manchester City-spiller kan vise sig at blive afgørende faktor i Sunderlands forsøg på atter at blive i Premier League. Den stærke centrale midtbanespiller var tilbage på banen og spillede 90 minutter efter sin skade. Han fejrede sit comeback ved at lave det udlignende mål 13 minutter før tid.

I weekenden holder Sunderland fri, da klubben er røget ud af FA Cuppen. Det giver mulighed for at fokusere ekstra meget på den vigtige bundkamp mod Aston Villa i næste weekend.

– Det er godt at spille igen, fordi alle kampe på dette tidspunkt er som en finale. Der er 10 kampe tilbage af sæsonen, så for mig handler det om at slutte godt af, udtaler Rodwell til Sunderlands officielle hjemmeside.

– Jeg tror, at det vil hjælpe os, at vi ikke har en kamp i denne weekend. Det giver os lidt ekstra tid til at forberede sig på en ny stor kamp mod Aston Villa. De er også med i bundstriden, hvor der bliver kæmpet på livet løs, så det bliver en god kamp. 

Annonce