Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oscar og Willian grundlagde brasiliansk triumf i Paris

Af Redaktionen
26.03.2015 Kl. 21:58
Der var dømt stjernekrig på Stade de France, da Brasilien slog Frankrig med 3-1 i Paris her til aften.  

Hjemmeholdet fra Frankrig begejstrede ellers fra start og udover, at de var mest på bolden, så var de også farligst. Efter otte minutter testede Karim Benzema Jefferson i det brasilianske mål, der måtte bokse Real Madrid-angriberens hovedstød ud til hjørnespark. 

Det var netop et hjørnespark, der fremkaldte kampens første mål efter 21 minutter. Valbuena slog et indlæg ind i hovedet på Raphael Varane, der headede Les Bleus fortjent i front.

Efter målet kom Brasilianerne dog stærkt tilbage. Dungas tropper var kreative og spillede i et tempo, som Frankrig havde svæt ved at matche. Firmino var midtvejs i første halvleg tæt på at score, men kun en god redning af Mandanda, forhindrede spilleren, der blandt andet er rygtet til Manchester United, i at bringe sit land tilbage på lige vilkår. 

Brasilien fik dog udlignet kort inden pausen og det var Chelsea-stjernen Oscar, der efter fint spil af Brasilien, køligt passerede den franske målmand. 

Efter pausen fortsatte gæsterne fra Brasilien de flotte takter. Særligt Willian og Oscar tryllede for Selecao, der så ud til at være på vej imod en sejr allerede ved stillingen 1-1.

2-1 målet kom da også for holdet, da Willian fandt Neymar, der hamrede den op i nettaget på en fantastisk afslutning. Neymar havde ellers ikke lykkedes med ret meget på trods af at have været meget synlig, men målet var ren klasse af Barca-stjernen.

På trods af dominans fra Brasilien, så fik Frankrig efterfølgende et par gode muligheder for at udligne. Først var det Karim Benzema, der hamrede den over mål fra tæt hold og kort efter var det Atletico-stjernen Griezmann, der måtte se sig afvist af Jefferson, som var velspillende i det brasilianske mål. 

Præcis som ved Frankrigs første mål, så kunne Brasilien dog lukke på et mål efter hjørnespark. Willian eksekverede perfekt og bolden endte i panden på Luiz Gustavo, der afgjorde kampen. 

Premier League-spillere involveret i kampen: 

Annonce