Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-stjerner bombede i engelsk storsejr

Af Jeppe Augustsen
27.03.2015 Kl. 21:37
Wayne Rooney, Danny Welbeck og Raheem Sterling scorede alle i Englands 3-0-sejr over Litauen.

England havde inden aftenens kamp vundet de første fire kampe i EM-kvalifikationen, og man forventede også en sejr over Litauen på Wembley.

Det skulle heller ikke blive et problem, og det engelske mandskab fik en fremragende start på kampen, da Wayne Rooney headede værterne i front efter kun seks minutter. Det lignede længe en 1-0-føring til halvleg, men i sidste minut udbyggede Danny Welbeck føringen til 2-0.

I det 58. minut var det Raheem Sterlings tur til at komme på måltavlen. På et flot indlæg af Wayne Rooney satte Liverpool-stjernen foden på og gjorde det til 3-0.

Harry Kane erstattede Wayne Rooney i det 72. minut, og efter at have været på banen i 80 sekunder scorede han sit første landsholdsmål. Tottenham-angriberen skrev historie med sin scoring, da det er det hurtigste mål af en debutant på det engelske landshold.

Flere mål blev det ikke til, og England har nu 15 point efter fem kampe og en målscore på 14-1.

Annonce