Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Terry hylder Mourinho: Han er den bedste manager

Af Redaktionen
27.03.2015 Kl. 14:18
John Terry har netop forlænget samarbejdet med Chelsea for endnu et år, og i den forbindelse hylder han manager Jose Mourinho, som han mener er den bedste han har haft. 

Chelsea annoncerede i går, at de har forlænget kontrakten med klubkoryfæet John Terry for endnu et år, og i den forbindelse var manager Jose Mourinho ude med stor ros til sin anfører, der har spillet hele karrieren hos Chelsea.

Nu sender den stærke kaptajn noget ros den anden vej. Således erklærer John Terry til London Evening Standard, at Jose Mourinho er den bedste manager han har haft som spiller.

– Han er uden tvivl den bedste manager jeg har spillet under, og arbejdet sammen med. Du ved aldrig om du er på hans gode, eller hans dårlige side. Manageren har haft en stor rolle i min karriere. Han var ærlig, da han kom tilbage i 2013, og fortalte mig, at jeg ville beholde mig plads, hvis jeg spillede godt, og hvis ikke, ville jeg blive droppet, erklærede Terry i kølvandet på sin nye kontrakt med klubben. 

– Det var været et par gode år for mig. Min form har været god, og jeg er begejstret for at blive et år mere. Forhåbentligt bliver der et par år mere efter det, afsluttede Terry grinende. 

Den 34-årige kaptajn er indehaver af tredjepladsen i flest spillede kampe for Chelsea med 661 af slagsen. Kun Peter Bonetti med 729 kampe, og Rob Harris med 795 overgår ham.

Annonce