Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale om United-rygter: Man ved aldrig

Af Redaktionen
28.03.2015 Kl. 20:37
Gareth Bale er rygtet kraftigt væk fra Real Madrid og efter dagens landskamp for Wales, kommenterede stjernen lidt kryptisk på de rygter, der sender ham til Manchester United.   

Wales var ganske enkelt imponerende her til aften, hvor de slog Israel med hele 3-0 i EM-kvalifikationen. Arsenals Aaron Ramsey åbnede festen inden Gareth Bale, med to kasser, sikrede Wales tre point, der nu sætter dem i en fremragende position til at nå EM-slutrunden. 

25-årige Gareth Bale mødte pressen med et stort smil efter kampen, men selvom det hele burde handle om de to flotte mål og sejren, så kunne journalisterne selvfølgelig ikke dy sig for at grave i Bales klubsituation. 

ESPN-journalisten Jackson Douglas skriver nu således på Twitter om sit spørgsmål til Bale:

– Jeg har spurgte Bale, om der er nogen sandheder i de rygter, der sender ham til Manchester United. Hans svar var – og jeg citerer: ''Man ved aldrig hvad der sker i fodbold'', herefter smilede ham til mig og gik videre, skriver journalisten på sin Twitter-profil. Opdateringen har fået flere medier til at spekulere endnu mere i et eventuelt United-skifte.

Senest blev Bales manglende popularitet i Madrid udstillet, da en række fans angreb kantspillerens bil efter nederlaget i El Clasico til FC Barcelona.

Bale har i denne sæson scoret 12 mål i 25 La Liga-kampe for Real Madrid.

Vær med i debatten! Hvad er din mening?

 

Annonce