Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Coutinho: Liverpool FC er som en familie

Af Marcus Sørensen
28.03.2015 Kl. 14:31
Coutinho føler sig godt tilpas i Liverpool FC, som han beskriver som én stor familie. 

Efter et ekstremt dårligt efterår i Liverpool, har Merseyside-klubben fået vendt tingene efter nytår, hvor første nederlag først blev indkasseret i sidste runde mod Manchester United. 

Én af nøglerne til succesen har helt afgjort været Coutinho, der har brilleret med adskillige gode præstationer og fantastiske mål.

Coutinho føler sig godt tilpas i Liverpool, hvor strukturen passer ham perfekt.

– Klubben er som en familie. Alle bliver behandlet på samme måde, fra yngste til ældste spiller, fortæller Coutinho til Liverpools hjemmeside.

– Klubben har en perfekt struktur til at arbejde i. Klubben troede på mig, og jeg er meget taknemmelig. 

– Jeg er meget glad her – både i klubben og i byen. Byen er meget rolig. Folk er meget sympatiske her, hvilket hjælper mig meget. 

– På banen prøver vi at være glade og fornøjede, så tingene kan gå som planlagt, slutter Coutinho.

Annonce