Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Olsen: Schmeichel starter imod Frankrig

Af Redaktionen
28.03.2015 Kl. 20:57
Den danske landstræner Morten Olsen bekræfter, at Leicester-målmanden Kasper Schmeichel kommer til at spille i søndagens møde med Frankrig.   

Kasper Schmeichel ahr været igennem et længere skadesforløb i denne sæson, men er netop vendt tilbage i fulde omdrejninger og spillede sin første kamp for Leicester siden december, da man mødte Tottenham i sidste weekend. 

Nu bekræfter Olsen, at Kasper Schemichel skal spille fra start søndag, når Danmark møder Frankrig i en træningskamp i Saint Etienne.

– Vi har lagt os fast på, at vi starter med en anden målmand – Kasper Schmeichel bliver det, siger landstræner Morten Olsen forud for kampen og uddyber om målmandssituationen på det danske landshold.

– Vi har ikke valgt en førstemålmand endnu. Det er tydeligt. Men der er også langt tid til den kamp. Kasper har haft et langt skadesforløb, og derfor var det naturligt, at enten Stephan eller Jonas Lössl skulle stå mod USA. 

Det var Stephan Andersen der havde taget pladsen i målet foran 28-årige Schmeichel, da Danmark besejrede USA med 3-2 i Aarhus onsdag aften.

Annonce