Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Bromwich vil hente Liverpool-angriber

Af Redaktionen
29.03.2015 Kl. 16:56
West Bromwich Albion overvejer et bud på Liberpool-angriberen Rickie Lambert, det skriver Daily Mirror i dag.   

Rickie Lambert gennemførte i sommer sit drømmeskifte fra Southampton til Liverpool, klubben, som han støttede som knægt. Lambert har dog haft svært ved at tilspille sig fast spilletid i den røde trøje og fik allerede i januar grønt lys til et skifte, hvor blandt andet Aston Villa var tæt på en aftale med angriberen.

Tony Pulis skulle overveje at hente den hårdtskydende arbejdsmand til The Hawthorns, hvor han kan agere et fint alternativ til de mere tekniske typer, Berahino og Brown Ideye, som The Baggies bruger i front i øjeblikket.

Ifølge engelske medier, så vil Liverpool slippe Lambert for cirka den samme pris, som man købte ham for; Godt 40 millioner kroner.

33-årige Lambert har spillet fire Premier League-kampe i 2015 og scoret et enkelt mål, et mål der kom i udebanesejren over Aston Villa tilbage i januar måned.

Annonce