Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Harry Kane skal til U21 EM

Af Gustav Tornby
30.03.2015 Kl. 08:10
Harry Kane skal med det engelske U21-landshold til Tjekkiet denne sommer for at deltage i U21 EM. Det er den engelske U21-manager Gareth Southgate sikker på. 

Til trods for, at det engelske A-landshold har en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Slovenien 14. juni, er U21-manager Gareth Southgate sikker på, at Kane bliver inkluderet i truppen, der starter bare tre dage efter Slovenien-kampen. 

Foruden Slovenien-kampen, møder England også Irland i en venskabskamp 7. juni, men Southgate udtaler, at han allerede har snakket med Roy Hodgson om at tage angriberen med til U21 EM. 

– Roy og jeg ved, at A-landsholdet er i en god position i gruppen og han mener, at muligheden og erfaringen ved at tage til Tjekkiet til sommer vil være mere nyttig for Harry, end at få de to A-landsholdskampe. 

– Vi mangler ikke gode spillere på A-landsholdet, men det var da klart, at Harry var med denne gang, mod Litauen, og blev rost for sine fine præstationer. 

– Vi føler stadigvæk, at vi kan give spillerne en bedre forberedelse til at tage skridtet til A-landsholdet og opnå succes dér, hvis de har været med til U21 EM. 

Kane scorede i sin debut mod Litauen, da han kom på banen og scorede efter 80 sekunder på Raheem Sterlings indlæg. 

XPREMIERX

Annonce