Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Smalling trods Arsenal-interesse: Jeg vil blive

Af Gustav Tornby
30.03.2015 Kl. 08:27
Chris Smalling insisterer på, at han vil blive hos Manchester United til trods for, at flere medier har meldt, at Arsenal er interesseret i ham. 

Gunners-bossen Arsene Wenger er i følge medierne en stor fan af den versatile forsvarer, hvis nuværende United-kontrakt udløber i 2016. 

Det blev i sidste uge af flere medier meldt, at Arsenal overvejede at sende et bud efter Smalling i sommervinduet, men den 25-årige forsvarer afslører, at han vil blive: 

– Manageren har givet mig meget tillid i denne sæson, specielt de sidste par måneder, sagde Smalling på et pressemøde forud for Englands venskabskamp mod Italien tirsdag. 

– Jeg har været klar, og manageren har valgt mig. Jeg nyder at spille fodbold, tilføjede Smalling og fortsatte. 

– Manageren har vist, at han tror på mig, og hvis jeg spiller, er jeg glad. Jeg er tilfreds. Jeg vil blive, så længe de vil have mig, sluttede englænderen. 

Smalling har endnu ikke åbnet kontraktdiskussioner med United omkring en ny kontrakt. 

Wenger forsøgte først at hente Smalling i 2010, men United snød the Gunners for den dengang unge Fulham-spillers signatur, der kostede De Røde Djævle £10m. 

Annonce