Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Okore-agent skyder Serie A-rygte til jorden

Af Gustav Tornby
31.03.2015 Kl. 17:12
Det blev i dag rapporteret i engelske The Sun, at Jores Okore havde tiltrukket følere fra den italienske storklub Inter Milan, hvis manager Roberto Mancini havde set sig lun på danskeren. 

Det passer imidlertid ikke, spørger man Jores Okores agent Nikola Juric. 

– Ja, jeg har godt hørt rygterne, men jeg ved simpelthen ikke hvor de kommer fra, udtaler Nikola Juric til PLBOLD tirsdag aften. 

– Jores er fokuseret på Aston Villa og sæsonafslutningen dér, hvor han gerne skulle blive klar til weekendens opgør mod Manchester United, slutter han. 

Jores Okore fik en hævelse i benet forud for landskampen mod USA, hvor han meldte afbud, men forventes at være klar til lørdagens Premier League-opgør mod Manchester United på Old Trafford. 

Danskeren ankom til Aston Villa i 2012 fra danske FC Nordsjælland, og har siden skiftet til Birmingham-klubben spillet 25 gange. 

Annonce