Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney hylder Italiens forsvar

Af Redaktionen
31.03.2015 Kl. 10:49
England møder i aften Italien i Torino og der er masser af roser fra den engelske kaptajn til Azzuris forsvar forud for opgøret.   

England tabte med 2-1 til Italien under VM i Brasilien og derfor er England naturligvis bekendt med, at det bestemt ikke er et let hold at møde. Wayne Rooney forklarer, at han selv og makkeren Harry Kane får det hårdt imod et forsvar, der vil gøre 'hvad som helst' for at stoppe dem. 

– Italienske forsvarer er kloge. De vil gøre alt for at stoppe dig og man skal være klar over dette og undgå at blive frustreret, siger Rooney til BBC Sport og fortsætter:

– Det er et passioneret land, der elsker fodbold. De er nok det tætteste man kommer på sydamerikanere i Europa – de kæmper med alt hvad de har. De gør hvad som helst i kampen om bolden. De er godt organiseret og svære at nedbryde, fortæller Rooney.

Kampen imellem England og Italien fløjtes i gang klokken 20.45.

Annonce