Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ideye: Vi mangler seks point

Af Benjamin Riis Hass
01.04.2015 Kl. 11:34
West Bromwich' angriber, Brown Ideye, mener, at holdet mangler seks point for at være sikret Premier League-deltagelse til næste sæson. 

West Bromwich kan efterhånden føle sig sikre på overlevelse i endnu en sæson i Premier League, hvor man lige nu har syv point ned til nedrykningsstregen med otte kampe igen. Ifølge angriberen, Brown Ideye, er det definitivt et Premier League-hold til næste sæson, hvis de får skrabet seks point til sig.

Tony Pulis' tropper har blandt andet QPR og Leicester på hjemmebane i de sidste kampe, hvilket må anses som forholdsvis lette kampe på papiret. 

– Folk snakker om tre point, men det føler jeg mig ikke sikker med. Jeg synes, vi skal gå efter seks point, siger Ideye. 

– I fodbold ved man aldrig, hvad der sker, så seks point ville være lettende for os. 

– De to næste kampe er vigtige. Vi spiller på hjemmebane, så vi skal være koncentrerede om at give vores fans det, de vil have, hvilket er alle tre point, slutter Ideye. 

Annonce