Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sterling: Det handler min kontraktsituation om

Af Redaktionen
01.04.2015 Kl. 17:02
Raheem Sterling fortæller nu, hvad den stillestående kontraktsituation i Liverpool i virkeligheden handler om. 

Tidligere på dagen bragte vi artiklen om, at Raheem Sterling ikke vil kaldes grådig. Den unge Liverpool-stjerne er tydeligvis træt af de mange rygter og har nu valg at tale ud om kontraktsituationen i klubben. 

Sterling vil ikke fortsætte forhandlingerne på nuværende tidspunkt, men det handler ikke om penge, det handler om chancen for store trofæer og det faktum, at han vil se tiden an indtil sommer på Anfield. 

– Det handler ikke om penge overhovedet. Sandheden er, at jeg aldrig har nævnt pengene i det her 'spil'. Jeg taler om, at jeg skal vinde trofæer igennem min karriere – det er alt jeg gerne vil, siger Sterling til BBC Sport her til aften, i en kommentar, der kan være rettet mod Liverpools sportslige præstationer.

– Jeg er en ung knægt med en masse drømme og ambitioner og det har jeg været, siden jeg startede med at spille her i Liverpool. Det burde alle kunne forstå.

– Jeg taler aldrig om biler, eller hvor mange huse jeg har. Det eneste jeg vil er, at leve op til mit potentiale, være den bedste og forhåbentlig vinde masser af titler.

Sterlings nuværende kontrakt udløber i juni 2017. 

Annonce