Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Coutinho: Vil blive i Liverpool

Af Marcus Sørensen
18.04.2015 Kl. 10:32
Philippe Coutinho fortæller, at han gerne vil blive i Liverpool og nedtoner dermed rygter om et exit, hvis Liverpool ikke kommer i Champions League.

Coutinho er i den grad opblomstret i 2015, hvor brasilianeren har vist imponerende prøver på sit store talent, hvilket ligeledes har kastet en nominering til årets spiller i Premier League af sig, selvom indledningen på sæson var skidt for både Coutinho og Liverpool FC.

Den kreative midtbanespiller stortrives i Liverpool, hvorfor han ikke tøvede, da han fik tilbudt en ny kontrakt af klubben.

– Jeg er glad for den tillid, jeg får fra manageren, og det gør, at du spiller endnu bedre. Jeg elsker også måden, Liverpool-fansene behandler mig på, og hvordan jeg bliver taget vare på her, fortæller Coutinho til Liverpools hjemmeside.

– Liverpool har altid vist stor omtanke overfor mig. Jeg trives meget godt i Liverpool, hvorfor jeg ikke tænkte mig om to gange, da jeg blev tilbudt en ny kontrakt.

– Hvorvidt det har forbedret mit spil, vil jeg helst ikke snakke om, da jeg gør, hvad jeg kan for at yde mit bedste på banen hver gang. 

Senest er der blevet spekuleret i, hvorvidt Coutinho vil blive i Liverpool til sommer, hvis klubben ikke formår at kvalificere sig til Champions League i næste sæson. 

– Mine tanker er hos Liverpool. Jeg spiller for Liverpool og ønsker at blive her. 

– Sæsonen er ikke ovre endnu i forhold til Champions League. Vi vil gøre, hvad vi kan for at slutte bedst muligt. Dette gælder også i FA Cuppen – både for mig og for klubben, slutter Coutinho.


 

Annonce