Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 10: Premier Leagues mest lovende spillere

Af Marcus Sørensen
18.04.2015 Kl. 10:22
Premier League er fyldt med stortalenter, der allerede nu spiller afgørende roller for deres respektive mandskaber. Vi har lavet en liste over 10 af de mest lovende spillere i fremtiden.

1. Raheem Sterling, Liverpool FC – 20 år
Blot 20-årige Sterling har efterhånden været en profil for Liverpool i en del sæsonen og med afgangen af Luis Suarez og Daniel Sturridges skadesfravær, var forventningerne til Sterling forud for denne sæson enorme. Den lynhurtige kantspiller har haft lidt svært ved at indfri forventningerne, hvor presset har været enormt på den unge Sterling. Han har dog gennem flere sæsoner bevist sig på højeste niveau, hvorfor vi mener, at englænderen er den mest lovende spiller i Premier League, hvor hans fremtid i Liverpool er usikker efter interesse fra Real Madrid.

2. Harry Kane, Tottenham – 21 år
I tæt kamp om førstepladsen ender Harry Kane på en flot andenplads. Angriberen har været den helt store succeshistorie i denne sæson, hvor angriberen har scoret hele 29 mål i alle turneringer for Tottenham. Samtidig har Kane fået debut på landsholdet. Spændende fremtid for Kane, der har været i en klasse for sig.

3. Kurt Zouma, Chelsea – 20 år
Zouma er tidligere blevet sammenlignet med den franske legende, Marcel Desailly, og franskmanden har i denne sæson levet op til de store forventninger. Zouma var ikke umiddelbart spået meget spilletid, men lidt er det dog blevet til på et succesrigt Chelsea-hold, hvor han ligner en god arvtager for John Terry.

4. Hector Bellerin, Arsenal – 20 år
Har udviklet sig fra at være fjerdevalg i Arsenal og til at være Wengers foretrukne og holdt konkurrenterne på sidelinjen. Backen skal forbedre sin fysik og sit duelspil for at nå helt til tops, men fremtiden er lys for Bellerin.

5. Luke Shaw, Manchester United – 19 år
Har fået en svær start i Manchester United efter sit £30m-skifte, hvor skader og manglende tilpasning har stået i vejen for yderligere opblomstring for Shaw. Venstrebacken har dog vist sin klasse for Southampton, og hvis Shaw fortsætter denne i en klub som Manchester United, er ligger fremtiden i den grad foran blot 19-årige Shaw.

6. Saido Berahino, West Brom – 21 år
21-årige Berahino tog Premier League med storm i denne sæson, hvor det er blevet til 18 mål hidtil. Berahino har tiltrukket sig interesse fra klubber som Liverpool og Tottenham. Angriberen regnes allerede for at være omtrent £25m værd. Et fremtidigt skifte til en storklub vil dog være at foretrække for at skarpretteren kan fortsætte sin udvikling.

7. Adnan Januzaj, Manchester United – 20 år
Januzaj lignede en mand, der tidligt kunne blive en stor stjerne i United, men under van Gaal er det ikke blevet til meget spilletid for belgieren. Potentialet er dog enormt og Januzaj er blot 20 år, men spilletid er altafgørende for teknikerens udvikling.

8. Danny Ings, Burnley – 22 år
Ings har scoret ni mål for oprykkerne fra Burnley i denne sæson, hvilket har resulteret i interesse fra flere fronter, hvor Liverpool menes at være favoritter. Angriberen har allerede kontraktudløb denne sommer, og det forventes ikke, at Ings forlænger med Burnley. Spilletid bør være altafgørende for angriberens beslutning omkring en kommende arbejdsgiver. 

9. James Ward-Prowse, Southampton – 20 år
Stort engelsk talent, der allerede i en tidlig alder har etableret sig i succesfulde Southampton. Mangler at vise sig på allerhøjeste niveau, hvilket formentlig vil kræve et skifte til en større klub.

10. Eric Dier, Tottenham – 21 år
Alsidig forsvarsspiller, der kan spille både i det centrale forsvar og på backen. Der er plads til forbedringer, men Dier har spillet en flot sæson i Tottenham, hvor det allerede er blevet til over 30 kampe.

Er du enig i vores liste? Giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenfor.

Annonce