Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Gea: Nyder at arbejde med Herrera og Mata

Af Benjamin Riis Hass
19.04.2015 Kl. 13:45
David de Gea har imponeret for Manchester United igennem hele sæsonen, hvorfor han også er blevet rygtet til blandt andet Real Madrid. Han fortæller nu om sit gode forhold til de to spaniere, Ander Herrera og Juan Mata. 

I gårsdagens topopgør mellem Manchester United og Chelsea på Stamford Bridge måtte De Røde Djævle se sig slået med nød og næppe i en kamp, der nemt kunne være gået begge veje. Dog er humøret dagen derpå højt hos den spanske målmand, David de Gea, der er en glad mand i United i øjeblikket, hvor han nyder godt af succes, men han nyder også godt af sine to landsmænd, Ander Herrera og Juan Mata.

Landsholdskeeperen fortæller nu, at de tre er rigtig gode venner:

– Vi kommer godt ud af det med hinanden – både på og uden for banen. Jeg tror på, at det har betydning for resten af holdet. De har kombineret rigtig flot, og jeg tror, de kan opnå store ting for klubben, siger den 24-årige keeper til MUTV og fortsætter:

– Herrera og Mata har en god forståelse for hinanden, og det hjælper holdet meget, når de begge spiller samtidig. De kender hinanden godt fra deres tid sammen på diverse ungdomslandshold. 

I alt kan Manchester United tælle otte spansktalende spillere i omklædningsrummet, og det har ifølge De Gea haft stor betydning for holdet i denne sæson:

– Omklædningsrummet har ændret sig meget, siden jeg kom til klubben. Der er mange af os, der nu snakker spansk, og jeg nyder at være sammen med dem. Det er et sprog, vi alle er komfortable med, og særligt for de nye, der stadig kæmper med det engelske, er det en god ting, vurderer De Gea til slut.

 

Annonce