Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester City med fantastisk gestus til fan - Se den her

Af Redaktionen
20.04.2015 Kl. 12:00
Leicester City får bestemt ikke mindre sympati udefra, efter at en fan nu forklarer, hvordan klubben ydede en fantastisk og helt uventet gestus til hans bedstefar.   

Mike Rowell skrev følgende på Leicester Citys Facebook-væg forleden, en besked, der nu er blevet delt vidt og bredt – hvilket man godt forstår.. 

– Jeg syntes bare, at jeg ville lade andre kende til dette, eftersom jeg synes, at det er en fantastisk gestus fra vores fodboldklub. Min bedstemor og bedstefar har haft sæsonkort i 36 år nu. Jeg kan helt ærligt sige, at så vidt jeg ved, har de ikke misset én eneste kamp. De organiserer bogstaveligt talt deres ferie, så de rejser dagen efter – og er hjemme dagen før en kamp..

– Min bedstemor døde desværre for et par måneder tilbage.. Min familie tog selvfølgelig hendes sæde, eftersom min bedstefar var for ked af det til at gå til kampene alene.

– Som vi ved, så er det nu den tid på året, hvor sæsonkortene skal fornyes. Min bedstefar forberedte sig på, at han nu selv skulle betale for to sæder, så han ikke skulle se kampene alene.

– Men ikke desto mindre, så havde klubben hørt om min bedstefars tab (Jeg aner ikke hvordan) og tilbød ham, at de ville betale for det ekstra sæde. Jeg ved selvfølgelig godt, at det her 'bare er en sport' og at det ikke er vildt mange penge; Men hvilken fantastisk gestus! Det gør mig stolt af, at være City-fan, skriver Mike Rowell. 

Leicester City og danske Kasper Schmeichel er i øjeblikket på Premier Leagues 18. plads. Klubben har fået point de seneste kampe og er i en form, der sagtens kan redde dem fra nedrykning. Man er nu a point med Hull City, der ligger på den 17. plads, der vil give Premier League-fodbold på King Power Stadium igen i næste sæson.

Se hele Mike Rowells oprindelige besked her:

 

football

Annonce