Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola afviser City-rygter

Af Simon Vincensen
21.04.2015 Kl. 08:30
Pep Guardiola havde på sin pressekonference ikke lyst til at kommentere på de rygter, der kæder ham sammen med et skifte til England. 

Pep Guardiola har insisteret, at der er ingen chancer for at han forlader Bayern München denne sommer. 

Catalaneren, som flittigt bliver hæftet sammen med et skifte til engelske Manchester City, kan være i fare for at ryge ud af Champions League noget tidligere end beregnet, da man er nede med 1-3 inden returopgøret mod Porto. Det har fået rygterne til at svirre, da et eventuelt Champions League-exit kan betyde, at Guardiola får silkesnoren i det sydtyske. 

Pep Guardiola har kontrakt med de tyske mestre indtil 2016, og selv er han opsat på at overholde aftalen. 

– Jeg arbejder også her næste år, sagde han forud for kampen mod Porto. 

Og det, selvom Guardiola udmærket ved, hvordan tingene hænger sammen i Bayern München. 

– Jeg ved godt, hvilken klub jeg er i. Her er det ikke nok at være mestre. Det er heller ikke nok at vinde cup-turneringen. The Treble er det eneste, der tæller, sluttede han. 

XCHAMPIONSLEAGUEX

Annonce