Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho vil indvige ungdommen gradvist

Af Redaktionen
21.04.2015 Kl. 20:42
José Mourinho anerkender, at der er masser af talent i Chelseas ungdomsrækker, men han vil ikke hive alle de unge op i førsteholdstruppen i et væk.   

Chelseas U19-hold, med danske Andreas Christensen i truppen, vandt for nyligt Champions League for ungdomshold efter sejr over ukrainske Shakthar Donetsk. U19-holdet flankeres af U18-holdet, der i skrivende stund er ved at besejre Manchester City i U18-holdendes svar på FA Cuppen.

Der er altså masser af glæde sig over i Chelseas ungdomsrækker – Det ved José Mourinho, men vi skal ikke forvente at se dem alle komme i spil på én gang i løbet af de kommende sæsoner. 

– De unge spillere her er jo en del af en udviklingsproces. Jeg kan ikke have ti af de unge spillere i min førsteholdstrup, men jeg kan have tre eller fire, som vi har haft med Ruben Loftus-Cheek, Isaiah Brown, Andreas Christensen og Nathan Ake. Derudover også Dom Solanke et par gange, udtaler Mourinho til Daily Mail.

– Deres udvikling går hurtigere når de hver dag træner med førsteholdet, og det gør de sommetider. Både i cup-turneringerne, Premier League og endda i Champions League får de så lidt spilletid.

Danske Andreas Christensen har spillet i både FA Cuppen og Ligacuppen i denne sæson. 

Annonce