Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygte: United vil hente colombiansk angriber

Af Christian Kjær
21.04.2015 Kl. 11:16
Manchester United skulle eftersigende være interesseret i at hente en colombiansk angriber. Prisen for den 28-årige spiller skulle kunne lande 15 millioner pund.

Premier League-klubben Manchester United leder efter nye alternativer til angriber-posten. United har reelt set kun Rooney til posten i øjeblikket. Falcao har aldrig fundet formen i klubben og forventes ikke at skifte permanent til klubben. Van Persie er tit skadet og er ved at være oppe i årene. Javier Hernandez kommer tilbage fra Real Madrid til sommer, men han forventes ikke at være en del af fremtiden. 

Derfor kigger Manchester United nu efter en ny angriber. Her har talentspejderen fundet et emne i Spanien. Avisen The Telegraph melder, at klubben har meldt sin interesse i Sevillas colombianske angriber Carlos Bacca.

Dog forventes det at Sevilla vil have en ordentlig sum penge for deres angriber, men dette skulle ikke holde Manchester-klubben tilbage. Under alle omstændigheder vil United hente en ny angriber. Om det så bliver Bacca vil tiden vise.

Colombianske Bacca har scoret 21 mål i denne sæson, og prisen forventes at ligge omkring de 15 mio. pund.

Annonce