Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sherwood: Grealish skal lytte til sit hjerte

Af Redaktionen
21.04.2015 Kl. 10:08
Aston Villa-manager Tim Sherwood råder stjerneskuddet, Jack Grealish, til at lytte ed hjertet, når han skal vælge landshold.

Jack Grealish bliver hevet i fra alle sider i disse dage. Den 19-årige Aston Villa-spiller spillede fantastisk på Wembley, da Villa slog Liverpool med 2-1. Straks går snakken i de engelske medier på, om Grealish mon vælger at spille for Irland eller England, år han bliver landsholdsaktuel. 

Grealish er født i England, men har i flere år repræsenteret Irlands U-landshold. For Tim Sherwood er der dog ingen tvivl – Grealish skal lytte til sit hjerte og træffe en beslutning derefter.

– Det er fuldstændigt op til Jack selv, hvad han vælger. Jeg skal bare sørge, at han har noget at vælge mellem. Han skal spille godt for os i Aston Villa, hvis han skal have de muligheder.

– Jeg havde samme situation med Nabil Bentaleb (I Tottenham), som også kunne vælge Frankrig, men valgte at spille for Algeriet i stedet. Jeg sagde til ham 'Du skal vælge med hjertet. Synes du, at du er fransk eller algirsk?'

– Den beslutning måtte han tage dengang, og nu skal Jack måske gøre det samme. Forhåbentligt. Men han skal spille et par gange mere for Aston Villa, inden han skal vælge sådan nogle ting, så det er det, jeg fokuserer på nu, fortæller Sherwood til TalkSport UK. 

Grealish har repræsenteret Irland på U17, U19 og U21-niveau.

Annonce