Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Toure: Gerrard skal nok klare den

Af Simon Vincensen
21.04.2015 Kl. 06:49
Liverpools Kolo Toure er sikker på, at hans kaptajn ville komme sig over skuffelsen efter at have glippet advancementet til FA Cup-finalen. 

Liverpools forsvarsspiller Kolo Toure, er sikker på at Steven Gerrard ville komme sig på skuffelsen over Liverpools exit fra FA Cup'en, men indrømmer også, at hans kaptajn er 'ked af det'. 

Alt var lagt i kakkelovnen fra Liverpool og deres fans side af, til at skulle sige farvel til deres kaptajn gennem mange år, med en FA Cup-finale og så endda på Gerrards fødselsdag. Men et 2-1 nederlag til et velspillende Aston Villa-mandskab, betyder at Steven Gerrards sidste kamp for Liverpool bliver en udekamp mod Stoke, inden han vender mod varmere himmelstrøg og slutter sig til LA Galaxy i Californien. 

– Vi har det dårligt. Det er altid svært, når man taber en semifinale, siger Toure. 

– Selvfølgelig ønskede vi at give Steven (Gerrard, red.) den perfekte afsked, men vi ville også give vores fans et trofæ, for det er det de forventer. 

– Han (Gerrard) har det fint. Selvfølgelig er han ked af det lige som os andre, men har han været i dette game i mange år, og ved hvordan man tackler skuffelser, siger Kolo Toure. 

Liverpool jagter stadig muligheden for deltagelse i næste års Champions League. I skrivende stund har 'The Reds' syv point op til Manchester City på fjerdepladsen, og har samtidig en kamp i hånden forhold til Manchester-klubben. 

Annonce