Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City slog Aston Villa i vildt drama

Af Redaktionen
25.04.2015 Kl. 18:26
Manchester City trak det længste strå i kampen om Etihad Stadium, da Aston Villa var med i en sand målfest hos The Citizens.

Aston Villa fik en skrækkelig start på kampen, da målmand Brad Guzan efter få minutter spillede den direkte ud i fødderne på Sergio Aguero, som bragte City sikkert i front. 

Efter åbingsmålet hang Aston Villa-spillerne dog slet ikke. Der var fight for alle pengene hos Sherwoods drenge. 

2-0 målet kom i anden halvleg for Manchester City, da serbiske Aleksandar Kolarov krøllede et frispark lige over muren og ned i hjørnet. 2-0 målet lignede en naturlig afgørelse på kampen, men gæsterne ville det anderledes. 

Med 20 minutter igen kom Joe Hart helt skævt ud, da han ville cleare en dødbold. Derfor blev landsholdskeeperen fanget i ingenmandsland, hvilket gjorde, at Tom Cleverley kunne banke den ind imellem venner og fjender til en 2-1 reducering. 

Selvom man sad med fornemmelsen af, at City nok skulle holde den, så gav Joe Hart endnu en hjælpende hånd til gæsterne. Hart fik ikke bokset et hjørnespark ordentligt væk og i stedet var det Carlos Sanchez, der kunne sætte 2-2 målet ind for Aston Villa. 

Det var dog forfærdeligt forsvarsspil, der var overskriften for kampen og præcis som det startede sådan hos Aston Villa, så sluttede det også sådan. Et hjørnespark passerede igennem hele forsvaret i knæhøjde, hvilket Fernandinho udnyttede, da han på en akavet afslutning fik sendt den vitale 3-2 scoring ind for Manchester City. 

Med dette resultat er City på andenpladsen foreløbigt – dog med både en og to kampe mere end de omkringliggende hold. Aston Villa er nummer 15 i Premier League, to point over stregen.

Annonce