Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liste: Disse stjerner kan havne i Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
25.04.2015 Kl. 09:29
The Telegraph har lavet en liste over de spillere, som kan havne på Stamford Bridge i løbet af sommerens transfervindue, og der er flere internationale stjerner iblandt.

Robert Green – Petr Cech forventes at forlade Stamford Bridge denne sommer i jagten på mere spilletid. Derfor skal José Mourinho finde en ny målmand, der er parat til at agere bænkevarmer, men som samtidig også skal kunne træde til, hvis Thibaut Courtois bliver skadet. 35-årige Green har mange års erfaring fra Premier League og det engelske landshold, og han vil formentlig være godt tilfreds med at sidde på bænken.

Raphaël Varane – Mourinho planlægger angiveligt et sommerbud på Real Madrid-stopperen, som er udset til at snuppe Gary Cahills plads ved siden af John Terry. Den unge franskmand har vundet Champions League, La Liga, Copa del Rey, den spanske Super Cup, den europæiske Super Cup og VM for klubhold, siden han i 2011 skiftede til Santiago Bernabéu.

Aaron Cresswell – Han var Liverpool-fan som dreng, og han er også et produkt af Liverpools ungdomsakademi, men sidste sommer skrev han under på en femårig kontrakt med West Ham, og siden da har han imponeret stort for Sam Allardyces mandskab. Hans strålende præstationer er ikke gået Mourinhos næse forbi, og Cresswell kan komme til at erstatte Filipe Luis, der kan være på vej tilbage til Atlético Madrid.

Paul Pogba – Midtbanespilleren, der fik tre ligakampe – alle som indskiftere – for Manchester United, før Sir. Alex Ferguson sendte ham til Juventus, er en af de hotteste navne i europæisk fodbold lige nu, og Chelsea er meget opsatte på at hente til Stamford Bridge. Franskmanden forventes at kunne forlade Torino for en sum på £45 millioner.

Anderson Talisca – Mourinho har længe haft et godt øje til brasilianeren, der i øjeblikket spiller for Benfica. Den unge midtbanespiller har sine forcer i det offensive spil, men han er ikke bange for at hjælpe til med at forsvare, og han er dermed lige en spiller efter Chelsea-managerens hoved.

Koke – Også sidste sommer var Chelsea ude efter Atlético Madrid-stjernen, men spanieren bliver en svær mand at slippe for de forsvarende spanske mestre, da han har en enorm betydning for klubbens opblomstring over de seneste år. José Mourinho ser ham gerne erstatte Cesc Fábregas om nogle år.

Felipe Anderson – Efter en stor sæson i den italienske Serie A, er nogle af Europas største klubber ude efter den lynhurtige kantspiller. Chelsea står angiveligt klar med et bud på £29 millioner for den brasilianske U21-landsholdsspiller.

André Gomes – Mourinho har fulgt den portugisiske landsholdsspiller i løbet af det seneste år, og rapporter fra Spanien siger, at The Blues allerede har budt £25 millioner for Valencia-spilleren, der gør sig på den centrale midtbane.

Mauro Icardi – Inter-stjernen kan være på vej til Stamford Bridge denne sommer, efter Premier Leagues førerhold flere gange har haft talentspejdere til argentinerens kampe. 

Annonce