Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leighton Baines hylder John Stones

Af Mahmoud Menhem
27.04.2015 Kl. 14:19
Evertons Leighton Baines hylder holdkammeraten John Stones, som var med til at nedlægge Manchester United i går på Goodison Park.

Manchester United gæstede i går Everton på Goodison Park og blev besejret med hele 3-0 på mål af James McCarthy, John Stones og Kevin Mirallas.

Klubbens venstreback, Leighton Baines, hylder nu den ene målscorer, nemlig John Stones, efter en fornem præstation mod De Røde Djævle, og Baines er ikke i tvivl om, at Stones har en stor fremtid foran sig.

– Den måde, som han bevarer fatningen på i hans alder, er utrolig, udtaler Leighton Baines ifølge Daily Star og fortsætter:

– Han er en knægt, der er nede på jorden og bare ønsker at spille fodbold, arbejde hårdt, han blander sig ikke i andet og når man er omkring folk som ham, så ønsker man bare, at de bliver succesfulde – og det er den sti, som John er på i øjeblikket.

Annonce