Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mertesacker: Mit hurtige comeback er et stort mirakel

Af Mahmoud Menhem
27.04.2015 Kl. 13:44
Arsenals Per Mertesacker hylder nu klubbens lægestab, som står bag hans hurtige tilbagevenden fra sin skade.

Da Arsenal for lidt over en uge siden mødte Reading i FA Cup-semifinalen, blev klubbens tyske forsvarsspiller, Per Mertesacker, ramt af en slem skade, der gjorde, at han var yderst tvivlsom til gårsdagens kamp mod Chelsea.

Men som det nu er bekendt, så startede Mertesacker inde for The Gunners og var i stand til at fuldføre alle 90 minutter, hvilket han selv kalder for et stort mirakel og takker klubbens lægestab for.

– Det er et stort mirakel, og jeg bliver nødt til at takke alle de folk, som har bidraget. Specielt vores lægestab, som gjorde et fantastisk stykke arbejde ved at få alt væsken ud af min ankel, efter jeg vred om på den, udtaler Per Mertesacker ifølge klubbens hjemmeside.

– Jeg forventede ikke at spille den efterfølgende uge, men jeg er glad, og jeg bliver nødt til at sende en kæmpe tak til alle, som har bidraget til at gøre det muligt for mig at deltage, fortsætter Mertesacker.

Annonce