Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shearer: Hazard bliver verdens bedste

Af Redaktionen
27.04.2015 Kl. 18:08
Newcastle - og Blackburn-legenden Alan Shearer er ikke i tvivl om, at Chelseas Eden Hazard kan blive verdens bedste fodboldspiller.  

Alan Shearer har selv oplevet store triumfer i karrieren. I 1995 førte den engelske angriber Blackburn frem til Premier League-titlen og tog også selv prisen som årets spiller. 

Her godt 20 år senere har Shearer så set prisen, han selv vandt, gå til Chelseas Eden Hazard. I dagens BBC-klumme skriver Shearer, at Hazard kan blive verdens bedste spiller en dag og at prisen her betyder meget for belgieren. 

– Det vil selvfølgelig betyde mest for Eden Hazard, når Chelsea bliver engelske mestre. Holdtitler er de vigtigste som fodboldspiller. Men at blive PFA årets spiller betyder også meget for ham. Han har været den bedste spiller i Premier League og fortjener prisen. 

– Det dårlige for Chelseas rivaler er, at han er 24 år – han bliver bedre og bedre fra nu af. Indenfor tre-fire år, så tror jeg vi kan sige, at belgieren er den bedste spiller i verden. Han har potentialet til det, fastslår Shearer.

Eden Hazard var den helt store favorit til prisen, og det var også Chelsea-stjernen, der løb med den prestigefyldte titel, da der i aftes var kåring i London.

Annonce