Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde krav til Villa-fans omkring finalebillet

Af Marcus Sørensen
28.04.2015 Kl. 13:16
Aston Villa har en smule overraskende kvalificeret sig til FA Cup-finalen, hvor Arsenal venter. Der er, ikke overraskende, stor rift om billetterne til finalen på Wembley. 

Aston Villa var store underdogs, da Liverpool ventede i semifinalen, men mål af Christian Benteke og Fabian Delph sendte Steven Gerrard & Co. ud i kulden, mens Villa kunne fejre en finaleplads.

Billetsalget til finalen er nu åbent, og der er nu stor intern kamp om billetterne, hvor adskillige Villa-fans i dag stod tidligt op for at komme først til billetsalget.

For at være sikker på at få billet til kampen skal man dog have haft sæsonkort i Aston Villa i de seneste ti sæsoner, da disse har forkøbsret. Ligeledes skal disse have set minimum fem FA Cup-kampe. 

Efterfølgende vil kravene blive nedsat i takt med en faldende efterspørgsel. 

Finalen spilles på Wembley den 30. maj.

Annonce