Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini: Man skal spille attraktivt

Af Redaktionen
03.05.2015 Kl. 20:39
Manuel Pellegrini understregede efter Manchester Citys 1-0 sejr over Spurs i dag, at det er vigtigt for ligaen, at man spiller attraktiv fodbold.   

Pellegrinis ord kan betegnes som en lille stikpille til Chelsea, der har fået en del kritik for deres defensive spil i sæsonens anden halvdel. Senest jublede Chelsea-spillerne efter et taktisk 0-0 resultat mod Arsenal og det fik flere eksperter til at råbe på mere opportunisme fra Mourinho og co.

Manuel Pellegrini fastslog efter Manchester Citys sejr i dag, at det er i fansenes interesse, at holdende angriber – præcis som City gjorde i sidste sæson.

– Det er vigtigt for Premier League, engelsk fodbold og for fansenes skyld, at spille attraktiv fodbold, siger Pellegrini til Goal.com og fastslår:

– I sidste sæson scorede vi altså 158 mål, 101 mål i ligaen, og det er vigtig at forsøge at fortsætte denne offensive taktik. Vi gjorde det samme i sidste sæson som Chelsea har gjort i denne, men scorede flere mål med en anderledes stil end dem.

Sergio Aguero sikrede sejren for Manchester City i dagens kamp på White Hart Lane. Pellegrini og co. er lige nu nummer to i Premier League.

XPREMIERX

Annonce