Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG melder sig ud af kampen om eftertragtet PL-emne

Af Jeppe Augustsen
05.05.2015 Kl. 20:33
Ifølge den franske avis L'Equipe har Paris Saint-Germain meldt sig ud af kampen om Memphis Depay.

Der er hård kamp om den hollandske komet, der har haft en helt forrygende sæson med PSG Eindhoven, hvor han med sine 21 ligamål har haft en stor andel i klubbens mesterskab.

De flotte præstationer har medført interesse fra flere europæiske storklubber. Han er især blevet rygtet til Liverpool, Manchester United og PSG.

Nu melder den franske avis, L'Equipe, at PSG har trukket sig fra kampen, da de økonomisk ikke vil betale den pris, som de to Premier League-giganter er villige til at betale. 

Liverpool er angiveligt i forhandlinger med både Memphis Depay og PSV Eindhoven, mens Manchester United endnu ikke har kontaktet PSV Eindhoven, da de ikke har opgivet drømmen om at hente Gareth Bale, som Louis van Gaals førsteprioritet.

Annonce