Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Chelsea og Mourinho har mundtlig aftale

Af Marcus Sørensen
06.05.2015 Kl. 16:02
Sky Sports skriver, at Chelsea vil påbegynde kontraktforhandlinger med den succesfulde manager, José Mourinho.

José Mourinho har endnu engang ført Chelsea til triumf. Denne gang da han i weekenden sikrede klubben sit femte mesterskab. 

Sky Sports' kilder fortæller, at Chelsea og Mourinho har lavet en mundtlig aftale om en kontraktforlængelse, selvom intet formelt er sket i forhold til en forlængelse.

Mourinho er halvvejs gennem sin fireårige kontrakt i Chelsea. Manageren vil blive i Chelsea til Abramovich sender ham ud.

– Jeg bliver her så længe Mr. Abramovich vil have mig. Den dag han fortæller mig, at jeg skal smutte, så smutter jeg, fortæller Mourinho til Sky.

– Men jeg tænker ikke på at smutte. Jeg vil blive i Chelsea i resten af min karriere.

Dette års Premier League-titel er José Mourinhos tredje i Chelsea, hvoraf to af dem blev vundet i Mourinhos første Chelsea-ophold. 

Annonce