Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne-agent til PLBOLD: Tre klubber har henvendt sig

Af Gustav Tornby
12.05.2015 Kl. 11:55
Der har været meget snak om Kevin De Bruynes fremtid i løbet af denne sæson. Den nuværende Wolfsburg-spiller har været en af de helt store fornøjelser i denne sæson, hvor han har tryllebundet Bundesligaen og det har flere europæiske storklubber lagt mærke til. Det nævner hans agent Patrick De Koster overfor PLBOLD. 

Når man scorer 15 mål og står noteret for 27 assists i 48 kampe for Wolfsburg, er det naturligt, at man er en interessant herre for de europæiske topklubber. 

Blandt andet har storklubber som Bayern München, Manchester United, Manchester City, Chelsea, Paris Saint-Germain og Liverpool været nævnt som mulige destinationer for det belgiske stjernefrø. 

Ifølge belgierens agent, Patrick De Koster, så er der også noget om snakken. 

Da PLBOLD adspurgte ham om rygtet, der lød på, at agenten angiveligt havde mødtes med Manchester Citys' sportsdirektør Txiki Bergiristain, var agenten klar i mælet. 

– Jeg har mødtes med nogle personer fra klubben [Manchester City, red.], ikke nødvendigvis Txiki, men efter en kamp var der informal contact, udtalte han til PLBOLD tirsdag eftermiddag. 

– Manchester City er den eneste klub fra England, der har vist interesse. Jeg ved ikke, om der er andre klubber i England, der har interesse, det tror jeg nu nok, men Manchester City er den eneste klub, der har vist informal contact, fortsætter agenten. 

– De eneste klubber, som har adspurgt om Kevins situation i Wolfsburg, altså har der ikke været nogle forhandlinger mellem klubberne, er Manchester City, Bayern München og Paris Saint Germain, udtaler De Koster.

– De har bare spurgt om Kevins situation i Woflsburg, hvad vil han og så videre, slutter agenten til PLBOLD. 

Hvor Kevin De Bruynes fremtid ligger er svært at forudse, men det er i hvert fald sikkert, at han er en ombejlet herre. 


Her ses belgieren i sin Chelsea-tid, hvor han duellerer med Manchester Uniteds Phil Jones. 

 

Annonce