Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Forsvundet" Liverpool-helt: Jeg er okay

Af Marcus Sørensen
22.05.2015 Kl. 10:38
Hele Liverpool ledte efter en af Istanbul-heltene, da ingen kunne finde frem til ham. Nu er Steve Finnan fundet, men desværre for sent.

På mandag samler Liverpool alle heltene fra triumfen i 2005 på Echo Arena, hvor man vil hylde holdet.

Her havde man inviteret alle spillerne fra forårsaftenen i Istanbul, men én af spillerne lykkedes det ikke at komme ud til i første omgang. 

Arrangøren af tiårs-markeringen fortalte, at ingen kunne finde frem til Steve Finnan, der nærmest var gået under jorden. 

Derfor forsøgte man at komme ud til den tidligere back gennem medierne, og her er det nu lykkedes at få fat i Finnan, der synes det er morsomt, at en eftersøgning af ham har været nødvendig.

– Jeg kan bekræfte, at jeg er okay og har det godt, fortæller Finnan til Liverpool Echo.

– Nogen sendte Echo-artiklen til mig. Jeg synes, det var morsomt, da jeg normalt synes, at jeg er ganske nem at få fat i. Der er folk i klubben, der har mit nummer, men åbenbart er dette ikke et klubarrangement, fortæller Finnan med et smil.

– De der organiserer Istanbul-arrangementet har nu taget kontakt til mig og beklaget, at de ikke kunne få kontakt til mig tidligere, slutter Finnan.

Finnan forklarer, at grunden til at han har været 'forsvundet' er, at han ikke længere er involveret i fodbold, men i stedet driver et ejendomsselskab med sin bror i London. Samtidig føler Finnan ikke, at han har behov for 'at fortælle, hvad jeg har fået til frokost' på de sociale medier.

Finnan spillede 217 kampe for Liverpool inden han i 2008 skiftede til Espanyol. I 2010 stoppede han karrieren.

Den nu 39-årige irer fortæller, at han desværre ikke kan deltage i markeringen, da han er ude at rejse, men at han med glæde ville have deltaget, hvis han havde modtaget invitationen i tide.

 

Annonce