Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landsmand til Pogba: Skift til Premier League!

Af Kalle Thue Gregersen
22.05.2015 Kl. 17:00
Den tidligere franske landholdsspiller, Christophe Dugarry, opfordrer Paul Pogba til at skifte til Premier League.  

Paul Pogbas navn popper ofte op i diverse europæiske medier, og han bliver sat i forbindelse med engelske Manchester United og Chelsea.

I 2012 forlod franskmanden netop engelsk fodbold, fordi Manchester United ikke gav ham chancen. Pogba drog til Juventus, hvor han har vokset sig til en stjerne på italienernes midtbane.

Den tidligere verdensmester anno 1998 med Frankrig, Christophe Dugarry, mener, at selvom Pogba kan skifte lige hen, hvor han vil, så ville et skifte til Premier League være det mest fordelagtigte.

– Jeg synes, at den bedste liga ligger i England, fortæller Dugarry.

– Han kunne møde Chelsea, Manchester, Arsenal også videre hver uge. I Spanien er der kun fire konkurrerende klubber, og i Italien er det meget det samme.

I sin Manchester United-tid nåede Paul Pogba kun at få tre kampe for førsteholdet, før han tog gratis til Juventus, hvor han har været en af klubbens bærende profiler. 

Annonce