Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt Chelsea-talent lovet debut

Af Morten Bruun Jørgensen
22.05.2015 Kl. 12:08
José Mourinho lovede på dagens pressemøde debut til Jeremie Boga, samtidig med, at manageren igen slog fast, at Andreas Christensen også får en rolle mod Sunderland.

Andreas Christensen blev lovet spilletid mod Sunderland tidligere på ugen, og derfor var det ikke så overraskende, at José Mourinho gentog dét, da han talte ved dagens pressemøde. 

Det var derimod lidt af en overraskelse, at han lovede 18-årige Jeremie Boga debut. Franskmanden har sæsonen igennem stået i skyggen af Isaiah Brown og Dominic Solanke på ungdomsholdet i Chelsea, men har alligevel imponeret Mourinho så meget, at han får lov til at vise sine evner frem på søndag.

– Jeg håber at bringe både Andreas Christensen og Jeremie Boga i spil, lød det fra Chelsea-manageren, der tidligere har sagt lignende om Isaiah Brown og Ruben Loftus-Cheek, som efterfølgende har fået debut. 

Eden Hazard har ikke trænet i dag, da han har været igennem en omfattende tandbehandling, og det har altså gjort det nemmere for Boga, der har været i klubben siden 2008. 

Boga spiller de tre positioner bag angriberen, og han bidrager med fart, driblinger og en solid fysik. 

 

Annonce