Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino indikerer afskedskamp for Friedel

Af Kalle Thue Gregersen
22.05.2015 Kl. 16:13
Mauricio Pochettino antyder, at Brad Friedel kan få sin sidste kamp, når Tottenham møder Everton i weekenden.  

Den amerikanske veteran, Brad Friedel, har annonceret, at han trækker sig tilbage som aktiv spiller, når sæsonen er overstået.

Den tidligere amerikanske landsholdsspiller har været i Tottenham siden 2011, men han har været tredjevalg i noget tid, da Michel Vorm og Hugo Lloris står foran ham i køen til spilletid, og faktisk har Friedel ikke fået en eneste kamp i denne sæson.

Den første kamp for den tidligere Aston Villa-keeper kan dog komme, når Tottenham gæster Goodison Park i weekenden.

– Michel (Vorm, red.) har været syg hele ugen, og vi må vurdere ham i morgen, fortæller Pochettino til klubbens hjemmeside og åbner op for, at Friedel kan komme på kassen.

– Det er et unikt øjeblik for Brad, og det er fantastisk at dele det med ham, fordi han er en utroligt professionel spiller, og han fortjener alt godt i fremtiden

– Det er hans sidste professionelle kamp, og måske bliver han involveret i truppen.

Brad Friedel har tidligere optrådt for Blackburn Rovers, Aston Villa og Liverpool. 

Annonce