Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sherwood: Fejrer ikke overlevelse i PL

Af Gustav Tornby
22.05.2015 Kl. 17:46
Aston Villa kommer ikke til at fejre overlevelsen i Premier League til trods for, at man i starten af sæsonen lå til nedrykning. Det siger Tim Sherwood. 

Villa holder ikke engang en sæsonafslutning, da Sherwood mener, at en placering så lavt i ligaen ikke er noget at fejre for en klub af Aston Villas størrelse. 

– Det er for mig et gennemført arbejde, udtalte den tidligere Tottenham-manager. 

– De bragte mig til klubben for at sikre overlevelse, og det har vi gjort. Før jeg kom til klubben havde holdet vundet fem kampe ud af 25. 

Sherwood insisterer dog alligevel på, at kun en sejr over Arsenal i næste uges FA Cup finale vil udløse en fest. 

– Jeg synes, at det ville have været dårlig stil at fejre, og jeg synes ikke en klub som Aston Villa burde fejre at undslippe nedrykning, hvis jeg skal være ærlig. Det er en stor lettelse, men hvis vi fejrer overlevelse hver sæson er der ikke noget, vi gør rigtigt, fortsatte den kontroversielle manager, der blandt andet er blevet kendt for sine vilde gestikulationer på sidelinjen. 

– Vi holder kun en afslutningsfest, hvis vi vinder FA Cup'en, sluttede Sherwood. 

Aston Villa ligger før sidste runde på 16. pladsen, hvor de har 4 point ned til Hull, der er placeret lige under stregen. 

Annonce