Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger bakker op om Giroud - kigger stadig efter angribere

Af Alexander Falk
22.05.2015 Kl. 06:43
Arsène Wenger har stor tiltro til sin franske spidsangriber, Olivier Giroud, men er også klar til at handle stort ind, hvis de rette spillere bliver tilgængelige.   

28-årige Olivier Giroud har været Wengers foretrukne spidsnangriber i indeværende sæson, og den franske manager har stor tillid til den franske landsholdsangriber. 

– Olivier Giroud er en del af truppen, og han har gjort det ekstremt godt. Han har scoret 14 mål i 20 kampe kampe i Premier League. Han arbejder stenhårdt for holdet, og selvfølgelig kan han ikke vinde titlen på egen hånd, udtaler Wenger ifølge ESPN. 

Når det så er sagt, så er Wenger dog klar til at handle stort ind, hvis chancen tilbyder sig.

– Vi er klar til at bruge mange penge på spillere, der kan forstærke vores hold, fortsætter den franske manager. 

– Men nogle gange er man nødt til at passe på med at vurdere spillere ud fra transfersummen. Det er præstationerne på banen, der tæller. 

Arsène Wenger og Arsenal er blevet sat i forbindelse med Liverpools Raheem Sterling, Paris Saint-Germains Edinson Cavani samt Olympique Lyons Alexandre Lacazette til angriberpositionen denne sommer. 

Annonce