Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Blind: Jeg elsker at spille topkampe

Af Morten Bruun Jørgensen
23.05.2015 Kl. 12:35
Daley Blind er vild med at spille de store kampe for Manchester United.

Manchester United forstærkede sig i sommers med Daley Blind, og hollænderen har spillet en god første sæson på Old Trafford. Den 25-årige landsholdsspiller har scoret to mål i 28 kampe for De Røde Djævle, og han har fået respekt efter at have spillet gode kampe både på midtbanen og på venstre back.

Hollænderen siger nu, at han er rigtig glad for at spille på Old Trafford, og at han nyder at være i den engelske storklub.

– Det er stort at spille på Old Trafford. Jeg nyder hver gang, jeg går igennem spillertunnellen og ud på banen, siger han ifølge Express.

Og det er specielt topkampene, som han nyder at spille. Stemningen er nemlig helt fantastisk i Premier League.

– Specielt topkampene mod Liverpool, Arsenal og Chelsea på hjemmebane er fede. Jeg nød også udekampen i Liverpool. Jeg elsker atmosfæren i Premier League. 

Annonce